Man skelner mellem 2 slags fødder:

Den ægyptiske fod: Her er storetåen længst.

Den græske fod: Her er 2. tåen længere end storetåen.

Hård hud (callositet)

Hård hud opstår som en reaktion på en belastning, der er større end hudens forhold er beregnet til. Huden og det underliggende væv er konstrueret til at modstå visse påvirkninger, så som at blive trådt på, modvirke betændelser, tage imod stød og virke som støddæmper ved gang, løb og spring.

Årsag:

Overbelastning af huden er den væsentligste årsag til dannelsen af hård hud. Dette kan skyldes en nedsat tykkelse af stødabsorberende væv, en tung gang eller gang på et hårdt underlag (betongulv), overvægt eller tungt arbejde, benyttelsen af træsko eller sko med en tynd, hård sål (lædersåler) og tør hud. Den hårde hud øger risikoen for f.eks revner i hælen.

Behandling og forebyggelse:

Ved hård hud bør man søge behandling hos en fodbehandler. Det er ikke tilrådeligt selv at slibe eller skære for voldsomt i den hårde hud. Det kan skabe yderligere problemer. Ved brug af fodfil ”varmes” huden op og den eneste måde, huden kan beskytte sig mod denne varme, er ved at danne mere hård hud.

Ved fjernelse af hård hud med såkaldte engangsskalpeller, fodraspe og fodhøvle risikerer man at tage for meget af den hårde hud på et enkelt område.

Det er derfor en rigtig god ide at få en fodbehandling hos fodbehandleren. Derefter kan man holde fødderne ved lige ved at benytte en pimpsten og en god fed creme.

Desuden skal man gennemgå sit fodtøj og undersøge dets såler. Det anbefales at benytte fodtøj med en lidt kraftig sål af et stødabsorberende materiale samt fast hælkappe. Træsko bør helt undgås.

Lilletå-negle

Noget af det, der oftest klages over, når det gælder tåneglene, er lilletåneglene. De forekommer i alle varianter. Nogle er fortykkede, nogle flækker i to dele, nogle er nærmest trekantede og nogle er der næsten ikke.

Årsag:

Der er to årsager til, at lilletånegle ser ud, som de gør. Den ene er tryk fra sko, der ikke er brede nok og den anden er et medfødt udseende.

Behandling:

Fodbehandleren kan slibe og rette på neglens facon, men kan ikke få en lille negl til at blive stor.

Nedsunken forfod (pes planus transversus)

Nedsunken forfod er en ofte set tilstand, hvor leddene på metatarsal-knoglerne (de største knogler) i foden ”nedsynker” pga. tæernes stilling i skoene. Det er metatarsal-knogle 2 og 3 (nr. 1 er storetåen og nr. 5 er lilletåen), der rammes ved nedsunken forfod.

I de fleste tilfælde udvikles smertefulde ligtorne eller hård hud på fodsålen under de ramte led, hvilket kan medføre udtalte smerter ved løb og gang.

Nedskunken forfod kaldes også:

Forfodsnedfald

Forfodsfald

Forfodsplatfod

Forfodssænkning

Forfodsnedsynkning

Årsager:

I langt de fleste tilfælde skyldes nedsunken forfod strammende, for småt eller på anden måde upassende fodtøj. Selve årsagen til nedsunken forfod er forandringer i tryk på knoglerne i foden.

Ofte har tæerne befundet sig i samme stilling som hammertæer forud for udvikling af nedsunken forfod.

Andre årsager til nedsunken forfod kan være:

Beskadigelse af musklerne i foden

Stiv storetå (en tilstand)

Operationer på tæerne eller foden

Behandling:

Behandling af en nedsunken forfod kan være besværlig; i mange tilfælde er det svært komme skaden til livs, når den først er sket.

Nogle patienter har imidlertid haft held med følgende behandlingsteknikker mod nedsunkne forfødder:

Øvelser mod nedsunken forfod

Indlæg specielt lavet til nedsunken forfod

Massageteknikker

Ortopædisk fodtøj til nedsunken forfod

Operation

Hammertå (digitus mallerus)

Hammertå er en tilstand, hvor tåen bøjer sammen i det midterste led, så leddet peger opad.

Hammertæer skyldes i de fleste tilfælde vores fodtøj. Især sko uden hælkappe, hvor man krummer tæerne sammen for at holde skoen på. Efterhånden kan denne krumning af tæerne blive permanent.

Samme krumning gør sig gældende ved fodtøj, der er for stort. Her rutsjer foden frem mod skosnuden og tæerne må bøje sig.

Hammertæer kan også opstå i forbindelse med nedsunken forfod.

Til at begynde med er hammertåen mobil, dvs man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved dette stadie, kan tåen blive stiv.

Det er naturligvis vigtigt at fjerne årsagen til problemet: Dette gøres nemt ved at kassere eller i hvert tilfælde at mindske brugen af det problemskabende fodtøj.

Hvis hammertåen stadig er mobil kan man hver dag lave nogle enkle øvelser. Man kan strække tåen ud med fingrene. En anden øvelse gøres bedst siddende. Her lægges modsatte hæl  forsigtigt ned på leddet, så leddet strækkes ud, dette gøres nogle gange og helst hver dag.

Er tåen blevet stiv og volder den mange gener, kan den opereres af en ortopædkirurg.

Ovenpå leddet kan der opstå hårdhudsdannelse og ligtorne, som skyldes gnidningen mellem tåen og overlæderet på skoen. En ligtorn er hård hud, der presser sig som en spids nedad og trykker på nervespidserne. En ligtorn opstår, når der er stort tryk på et lille område.

Der kan opstå hårdhudsdannelse og ligtorne ved leddet eller på spidsen af tåen.

Fodbehandleren kan fjerne hård hud og ligtorne, men det er meget vigtigt at nævne, at med mindre man fjerner årsagen, vil den hårde hud og ligtorne blive ved at komme tilbage.

Fodsvamp (tinea pedis)

Der kan forekomme hudsvamp (dermatofytter) mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet. Huden bliver også typisk rød og kløende efter et stykke tid.

Årsag:

Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser.

Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefra kommende påvirkninger.

Det anbefales ikke at smøre creme mellen tæerne, da dette øger risikoen for svamp.

Desuden er det vigtigt at tørre sig grundigt mellem tæerne efter badet.

Behandling og forebyggelse:

Er der mistanke om hudsvamp, bør man opsøge sin læge og få foretaget en podning af huden. Er der tale om svamp, kan man købe et svampemiddel i håndkøb på apoteket, hvilket hjælper i løbet af ganske kort tid. Derefter kan tilstanden forebygges ved at drysse talkum/babypudder mellem tæerne.

For meget varme og fugt

Ofte er der ikke tale om svamp, men at huden ganske enkelt er ødelagt af for meget varme og fugt i mellem tæerne. Behandlingen er at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud, samt at drysse talkum/babypudder mellem tæerne.

Et fodbad hjælper ikke på problemet.

Fodtøjet spiller i begge tilfælde en vigtig rolle. Benyt fodtøj hvor varme og fugt kan trænge ud og hvor der er en god bredde og højde ved tæerne. Om sommeren kan benyttes sandaler, der er åbne ved tæerne.

 

Ligtorn (clavus durus)

Ligtorne er hård hud, der som en torn går dybt ned i huden. En ligtorn består af en meget hård klump af sammenpressede døde hudceller. Når du går på den, eller hvis dine sko trykker mod den, presses denne klump ned i huden. Når en ligtorn gør ondt, skyldes det, at den trykker på nervespidser i den omkringliggende hud. Direkte tryk kan derfor være meget pinefuldt og føles som at gå på en tegnestift eller et glasskår. Du kan få ligtorne alle de steder, hvor huden udsættes for tryk eller gnidning gennem længere tid. Det er ofte under foden, ovenpå tæerne, mellem tæerne eller under en negl. Ligtorne kan have forskelligt udseende, alt efter hvor på foden de er placeret. Ofte vil en ligtorn ligge under et lag af hård hud og ses som en rund, let mørkfarvet prik. Mellem tæerne kan en ligtorn være blød og ses som et hvidt, opløst hudområde. En ligtorn kan forveksles med en vorte, men en vorte har ofte flere mørke prikker samt en blomkålsagtig overflade.

Årsag:

Ligtorne opstår som følge af et vedvarende tryk - ofte fra dine sko. Hvis huden overbelastes reagerer den ved at danne flere hudceller og blive fortykket. Hvis huden overbelastes meget et enkelt sted, kan der dannes hård hud, som kan udvikle sig til en ligtorn.

Behandling:

En fodbehandler kan fjerne din ligtorn ved at beskære den hårde hud og ligtornen.

Hvis du har haft en ligtorn, er det vigtigt, at du finder årsagen til det og gør noget ved det. Hvis ikke, så kan du meget let få en ny ligtorn igen og igen. Ligtorne skyldes ofte, at dine sko er for små, smalle eller hårde. Brug derfor så vidt muligt sko med god pasform - og gem selskabsskoene til særlige lejligheder. Skift gerne sko tit og gå så ofte som muligt i bare fødder eller på strømpesokker.

Plej også fødderne ved at:

Massere fødderne dagligt

Smøre fødderne dagligt med en fugtighedscreme, hvis huden er tør

Fjerne begyndende hård hud

Spørg desuden fodplejeren efter aflastende produkter

Ligtorne mellem tæerne (clavus molle)

Mellem tæerne kan der opstå meget varme og fugt. Af samme grund ligner en ligtorn mellem tæerne heller ikke en almindelig ligtorn.

Den vil som oftest være lidt mere gummiagtig i konsistensen.

Den minder dog grundlæggende om en almindelig hård ligtorn.

Ligtorne mellem tæerne kan være ligeså smertefulde som ligtorne andre steder på foden.

Årsag:

Findes som regel i fodtøjet der er for smalt, hvorved knoglerne i tæerne presses for meget sammen og trykket øges.

Nogle patienter har overliggende tæer. Her kan ligtorne ligeledes være et stort problem og skabe mange gener.

Behandling:

Fodbehandleren kan fjerne ligtornen, men igen er det vigtigt at fjerne selve årsagen til problemet og det vil i mange tilfælde være fodtøjet, som bør være bredere over tæerne. Spørg desuden fodplejeren efter aflastende produkter.

Ligtorne under neglene (clavus subungual)

Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.

Årsag:

Når der kommer ligtorne under neglene, skyldes det som regel fodtøj, der er for smalt over forfoden eller for lav tåhøjde på skoen. Det kan selvfølgelig også være et tegn på, at neglen er ved at gro ned.

Ligtorne i neglesiderne kan i princippet opstå ved alle tæerne, men de forekommer hyppigst ved storetåen.

Behandling:

Fodbehandleren kan fjerne ligtorne under neglene ved at skære dem væk. De kan dog være svære at komme til.

Fodvorter (verruca plantaris)

Fodvorter og ligtorne forveksles ofte, da de begge laver en forhøjning på huden, samt kan være meget smertefulde. En ligtorn gør dog ondt på selve stedet, hvorimod en fodvorte kan give smerter i området rundt om vorten, helt op til adskillige cm. fra vortens udspring. Mange oplever heldigvis ingen smerter ved fodvorter. 

Fodvorter er den hyppigste virusinfektion i huden. Fodvorter skyldes et af de 60 kendte vortevirusser som kun smitter mellem mennesker. Finger og fodvorter skyldes det samme virus, dog opfattes fodvorter som flade og fingervorter som forhøjede. Dette skyldes at fodvorten bliver flad når man belaster foden ved gang.

Fodvorter er meget smitsomme og smitter ved berøring af fodvorten eller de celler der dagligt frigives. Det ses ofte, at har man først fået en fodvorte, smitter man sig selv og får flere fodvorter. Efter 6 måneder er antallet af virus i fodvorten på sit højeste. Undgå envidere at kradse i fodvorten, da der kan komme virus under neglene som senere kan smitte andet steds på kroppen.

Da det er kroppen selv, der bekæmper fodvorterne, er det den enkelte krops immunforsvar, der er ansvarlig for bekæmpelsen. Har man nedsat immunforsvar vil vorten typisk leve længere. Kroppen vil normalt have bekæmpet fodvorten inden 2 år.

Fodvorter er ikke almindelige hos mindre børn, men risikoen for smitte stiger med alderen og topper mellem 18 -20 år. Hos voksne mennesker ses fodvorter sjældnere.

Behandling:

Der kendes ikke en behandling der med 100 % sikkerhed fjerner fodvorter. Selv om fodvorter er vældig generende, er den er en fredelig sygdom, som har tilbøjelighed til at forsvinde spontant. Inden for perioden på 2 år vil op til 50 % forsvinde af sig selv.

Der findes en række håndkøbsprodukter, der skal smøres på fodvorten, ligesom man kan pensle med klar neglelak eller bruge flydende plaster.

Hælrevner

Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Hælrevner kan være dybe og gå helt ned i det levende væv. De kan hurtigt blive så dybe at de begynder at væske/bløde, med smerter til følge.

Årsag:

Skyldes ofte fodtøjet som f.eks træsko eller damesko med rem om hælen, slippers og badetøfler. De er alle kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe, så slipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Nogle træder meget hårdt ned på hælene når de går - det kan også give hælrevner.

Er der ingen hård hud, men kun revner, så skyldes det ofte meget tør hud.

Behandling:

Fodbehandleren fjerner den hårde hud, så revnerne kan hele op. Er revnerne meget dybe, er det vigtigt at vide, at fodbehandleren beskærer den hårde hud i og omkring revnerne, men revner skal have lov at hele op. Dette gøre bedst ved at smøre fødderne i en god fed creme. Derudover kan man have brug for at have en lille stødabsorberende indlæg i skoen Og så selvfølgelig skifte det fodtøj ud, som er årsagen til problemerne.

Hælspore (fascitis plantaris)

En hælspore er en lille knogletilvækst på hælen. Hælsporer kan vise sig ved, at man får smerter under hælen og kan kun konstateres ved røntgenfotografering. De fleste, som går direkte til lægen, vil dog ikke få tilbudt røntgen, men få stillet diagnosen ud fra symptomerne. P.g.a. overbelastning kan der opstå en inflamation, som medvirker til smerterne.

Årsag:

Smerter i hælen kan skyldes mange ting. Hælsporer kan blandt andet skyldes overbelastninger af muskulaturen, det vil sige fejlbelastninger grundet fejlstillinger i foden, der medfører forkert muskelbrug og hermed overbelastning i blandt andet hælregionen. Det er ofte mennesker, der går meget på arbejdet, som får smerter. Rammer desuden ofte overvægtige samt folk, som dyrker meget aktiv motion.

Behandling:

Et stødabsorberende hælindlæg med speciel aflastning af hælsporen, kan blandt andet lindre generne. Indlægget kan flyttes fra sko til sko og skal benyttes i alle de sko, man går med i løbet af dagen (også hjemmeskoene). I andre tilfælde er det løsningen at rette op på fejlstillingen, så foden ikke bliver overbelastet. Det kan også være nødvendigt at skifte fodtøjet ud, idet en lidt kraftig stødabsorberende sål kan virke forebyggende. Træsko frarådes absolut.

Skæv/indadbøjet storetå (hallux valgus)

Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2. tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten samt en nedgroet negl på storetåen.

Årsag:

Hos nogle mennesker opstår tilstanden lettere end hos andre, men uanset hvor hurtigt eller langsomt tilstanden opstår, så skyldes det oftest fodtøjet, der er for smalt i snuden.

Tilstanden kan også være genetisk/arvelig.

Behandling:

Fodbehandleren kan behandle den hårde hud, ligtornene og neglen samt anbefale aflastninger, så tåen kommer ud på plads - hvis den er mobil. Ved en mobil indadbøjet storetå ses ofte gode resultater med hyppige og vedvarende fodøvelser.

Hvis knysten giver meget store gener, kan den opereres.

Behandlingerne er dog kun effektive, hvis der samtidig ses kritisk på det benyttede fodtøj.

Træskoknuder

Hos ganske mange mennesker opstår der en "knude" på oversiden af foden, oftest over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle.

Årsag:

Dette er en reaktion på en overbelastning, der er forårsaget af fodtøj. Især træsko (heraf navnet) er årsag til disse knogletilvækster. Personer med en høj svang vil, når de går i træsko, presse oversiden af foden eller vristen meget hårdt op imod overlæderet. Det samme kan gøre sig gældende ved sko, der strammer over vristen eller, hvor kanten af skoen det pågældende sted er meget hård.

Igen ser man kroppen reagere mod for stor en belastning med en fortykkelse. I dette tilfælde er der dog tale om en fortykkelse af knogle eller bindevæv, der danner disse knuder oven på foden.

Behandling:

Der er kun ét at gøre og det er at tage hensyn til problemet, når der købes nyt fodtøj. I ganske ekstreme tilfælde kan der anbefales et kirurgisk indgreb

Nedgroede negle (unguis incarnatus)

Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse.

Har man gået længe med en nedgroet negl, kan der være opstået såkaldt granulationsvæv, som har lagt sig henover neglen.

Årsager:

For spidse sko - de trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.

Forkert klipning af neglene. Hvis neglene bliver klippet for meget ned i siderne, eller man "river" neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.

Sportsgrene hvor tæerne presses mod skoen snude eks. badminton og fodbold.

Tilstanden kan også være genetisk/arvelig og kan derfor ses hos selv små børn.

Behandling og forebyggelse:

Fodbehandleren kan fjerne en lille kile af neglen, således at den gror mere skånsomt videre. Hensigtsmæssig slibning af neglen kan til tider også afhjælpe problemet.

Ellers kan en neglebøjle måske være løsningen, da den kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme. Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.

I ganske ekstreme tilfælde kan der anbefales et kirurgisk indgreb.

Andet:

Der kan godt være ømhed og nogen gange endda smerter ved neglekanterne på storetåen, uden at det behøver at være en nedgroet negl. Der kan nemlig forekomme ligtorne under neglene.

Fortykkede negle

En fortykket negl kendetegnes oftest ved brune, gule og/eller hvide striber i neglens længderetning. Neglen kan virke lidt porøs - især på undersiden.

Årsager:

Tryk/slag: F.eks. hvis man på et eller andet tidspunkt har tabt noget ned over, sparket imod med eller på anden måde skadet sin tånegl. Neglelejet er så blevet ødelagt og neglen fortykker.

Kan desuden skyldes neglesvamp.

Behandling:

Fodplejeren kan slibe neglen tyndere, men den vil altid blive tykkere igen. Neglen må ikke slibes så meget, at den begynder at flosse eller smuldre.

Neglesvamp (onychomychosis)

Vi har alle en masse naturligt forekomne svampe på kroppen, men hvis vi giver dem de "rette" betingelser, bliver de til gene for os. Svamp i neglene opstår ofte i forlængelse af, at man har svamp i huden mellem tæerne og under foden.

Behandling:

Symptomerne på fortykket negl og neglesvamp er faktisk de samme, men hvor neglesvamp til tider har en speciel lugt. Kun en undersøgelse hos lægen eller hudlægen kan derfor afgøre, om der er tale om svamp. Svamp i neglene kan behandles med håndkøbs- eller receptpligtig medicin, men der kan forekomme tilfælde, hvor behandlingen ikke hjælper. Medicinen kan have bivirkninger, så det er vigtigt at drøfte problemet med lægen, inden behandlingen påbegyndes.

Psoriasis

Når huden på tæer og hæl bliver angrebet af psoriasis, producerer huden et tykt lag død hud af dårlig kvalitet, som får huden til at sprække og smerte. Sprækkerne gør det let for bakterier at trænge igennem huden, og sådan spredes betændelsen. Problemet forværres, hvis personen er høj eller overvægtig, har platfødder eller står meget på sit arbejde. Sport som fx jogging eller aerobics kan forværre betændelsen. Også patienter, der ikke har psoriasis i udbrud, kan have psoriasis i neglene.

Behandling:

Fodplejeren kan slibe neglene ned, men ikke altid helt til normal tykkelse, da der kan være nerver og blodkar, der er trukket op igennem neglen. Huden under fødderne skal behandles med varsomhed og må endelig ikke overbehandles.

Platfod (pes plano valgus)

En platfod er en fod, hvor svangen ikke buer, men står fladt på underlaget. De fleste børn er født med platfod, som de vokser fra i forbindelse med, at fodens inderside (den mediale længdebue) udvikles.

Årsag:

Platfod hos unge og voksne kan opstå af forskellige årsager. Den kan skyldes, at ledbånd og sener på din fods inderside er svage samtidig med, at din kropsvægt er en stor belastning for foden. Det vil medføre, at din fods led langsomt bliver misdannede. Andre årsager er skader på dine led og knogler med misdannelse til følge.

Sukkersyge (diabetes), leddegigt (reumatoid artrit) og overvægt giver dig øget risiko for at udvikle platfod. Platfod ses hyppigst hos kvinder.

Behandling:

Har du en ikke-smertefuld fleksibel platfod, skal du behandles med øvelser til at løsne og udspænde achillessenen og evt. indlæg.

Har du en smertefuld fleksibel platfod, skal du behandles med indlæg i dine sko. Hvis din fod er hævet på indersiden, og/eller hvis din hæl er fejlstillet, kan du blive opereret. I så fald vil dit hælben blive flyttet, og en anden, stærkere sene vil blive brugt til at støtte indersiden af din fod.

Har du en smertefuld fikseret platfod, kan din fod blive opereret og dine led gjort stive (artrodeser).

En operation af platfødder er indgribende men ofte nødvendig, da sygdommen ellers kan forværres.

Der er få komplikationer ved en operation, men der kan forekomme manglende heling af knogler, betændelse i såret eller utilstrækkelig genopretning af din fod.